På denne side finder du alt, hvad du skal bruge for at holde din egen samtalesalon om DANMARK. Materialet bliver lækrest, hvis du vælger et tykt stykke papir og printer de farvede versioner – men det fungerer også fint med de sort-hvide på helt almindeligt papir.
Så længe du sætter en halv time af til at tale om den samtalemenu, vi snakker om over hele landet, vælger du selv, hvor tæt du vil følge vores drejebog og forslag til øvelser. Med kombinationen af citatkort og samtalemenuer har du to meget nemme øvelser, der nemt kan sikre spændende samtaler i et par timer.
Samtalemenuer for børn og på engelsk
Vi har lavet en engelsk version af samtalemenuen, hvor vi har tilpasset et par af spørgsmålene, så de giver mere mening, hvis man ikke er vokset op i Danmark. Den kan du printe her: CONVERSATIONS ABOUT DENMARK
Hvis du har lyst til at bruge samtalemenuerne som undervisningsmateriale for børn og unge, har Nina Faartoft fra Mariendal Friskole lavet nogle aldersdifferentierede samtalemenuer, som du kan downloade her: Skolesamtalesalon om Danmark, udarbejdet af Nina Faartoft, Mariendal Friskole
Download og print:
Samtalemenuen
Samtalemenuen er omdreningspunktet for hele Samtaledøgn om DANMARK. Det er de spørgsmål, vi alle sammen vender og drejer over hele landet. Menuen er komponeret til en samtale mellem to personer i en halv time.
Hvis du har kortere tid, kan du bede gæsterne nøjes med en enkelt klump spørgsmål. Hvis du har længere tid, rækker denne samtalemenuen snildt til flere timers samtale. Men du kan også blande gæsterne i nye samtalepar undervejs – det bliver med garanti vidt forskellige samtaler, der kommer ud af den samme menu uanset, hvem man snakker med og hvilke spørgsmål, man starter med.
Print en samtalemenu i farver: Klik på billedet eller følg dette link for den printervenlige version: Samtalemenu om Danmark
Print en samtalemenu i sort-hvid: Klik på billedet eller følg dette link for at finde den printervenlige version Samtalemenu om DANMARK sorthvid
Citatkort
Citatkortene er tænkt som nemme samtalestartere. Lad gæsterne trække tilfældige citater og starte spontane samtaler udfra citaterne. Det er tit sjovt at bede gæsterne trække et citat hver og snakke om kombinationen af de to citater.
Print citatkort i farver (11 ark med 4 citater på hver. Klip kortene ud og brug dem som samtalestartere): Klik på billedet eller følg dette link for at finde den printervenlige version: Citatkort
Print citatkort i sort-hvid (11 ark med 4 citater på hver. Klip kortene ud og brug dem som samtalestartere): Klik på billedet eller følg dette link for at finde den printervenlige version: Citatkort sorthvid
Drejebog
Hvis du har lyst til at holde en fuld “klassisk” samtalesalon på to timer, har vi sammensat en drejebog, der på én gang er let at instruere og som bringer dig og dine gæster gennem de mest populære samtalesalonøvelser. Klik her for at downloade drejebogen: Forslag til drejebog for lokale samtalesaloner om DANMARK til samtaledøgnet.
Gratis håndbog i samtalesalon-metoder og værtskab
Download håndbogen “Samtalesaloner – Små skub, der får folk til at falde i snak”, hvor alle øvelser er forklaret med dansediagrammer, vi besvarer de ofte stillede spørgsmål og klæder dig på til at være vært: Gratis download af bogen.