På denne side skriver vi om de lokale arrangementer og samtaler, du kan deltage i efterhånden som vi hører om dem. Hvis du synes, der mangler en samtalesalon i nærheden af dig, er det bedste du kan gøre selv at holde én. Se her, hvordan.
Udfyld dette skema – så har vi alle de informationer, vi har brug for, når vi skal sprede budskabet og besvare spørgsmål fra potentielle gæster.
Samtalemenuen og det andet materiale, kan du printe og downloade her:
Aalborg (OBS – BEMÆRK NYT TIDSPUNKT)
Andreas Beyer Gregersen holder en af sine allerførste samtalesaloner. Det foregår i Husets Cafe, Hasserisgade 10 fra 13-15. Man kan købe kaffe og kage der. Meld dig til og hør nærmere på 21338652 eller agrege13@student.aau.dk
Bjert
Her inviterer Jette Vangslev, der allerede selv har holdt flere samtalesaloner, til en Samtalesalon om Danmark i sit eget hjem.
Det starter klokken 16 og foregår på Vesterløkke 9 b, 6091 Bjert ved Kolding.
Du er velkommen til bare at dukke op – men hvis du vil høre lidt mere, kan du sende en SMS til 24201062.
Feldballe
Forumteatret Prisme og Feldballe Friskole går sammen om at holde en samtalesalon om DANMARK. Det bliver en klassisk samtalesalon. MEN, for at de gode dialoger, ikke skal ende der – men tværtimod vokse og gerne befrugte vores optursdanmark område – så slutter samtalesalonen ikke dér hvor det nationale påfund ender – da det er blevet besluttet ydermere at invitere til en lokal én af slagsen. Om en måned afholdes en samtalesalon med lokalt udsyn og med ” Fælledskaber” som tema.Det foregår på Feldballe Friskole fra 20 til 22.
Man dukker bare op, og er velkommen til at medbringe kaffe, te, frugt og kage.
Følg med og kontakt Forumteatret Prisme via deres Facebook-side.
Gilleleje
Samtalesalonerne i Gribskov, der ofte holder samtalesaloner, mødes i Aktivitetetsstuen på Gilleleje Bibliotek, Vesterbrogade 54, 3250 Gilleleje
Det er fra 19 til 22. Bare duk op, men medbring gerne frugt eller sødt til kaffen. Arrangementet har sin egen Facebook-event. Du kan også ringe på 22332513, hvis du vil høre nærmere.
Gladsaxe
Gladsaxe Kirke bruger samtalemenuen som en del af deres fredagsmøde i Hyggeklubben. Præsten introducerer og der vil blive sunget sange fra Højskolesangbogen. Det foregår i Gladsaxe Kirke. Laden, Provst Bentzonsvej 1, 2860 Søborg fra 13.30 til 15.30.
Der er kaffe og kage, og du behøver ikke at melde dig til. Bare duk op.
Kontakt Rachel Wille Christoffersen på 29 80 87 13, hvis du vil vide mere.
Haderslev
Samtalesalon i et privat hjem, hvor Henrik Møller holder en af sine allerførste samtalesaloner. De 20 pladser er allerede fyldt op.
Hammerum
Sognepræst Ole Rasmussen, der har eksperimenteret med både brunch- og samtaleteknikker som del af sine gudstjenester, afholder i anledning af Samtaledøgn om DANMARK en af sine første samtalesaloner.
Det foregår fra klokken 15 til 17 på Hammerum Bibliotek, Højgade 2, 7400 Herning.
Man skal bare dukke op, og der vil være mulighed for at købe en forfriskning. Kontakt Ole Rasmussen på 53653096, hvis du vil høre nærmere.
Helsinge
I samarbejde med Frivilligcenter Helsinge inviterer Samtalesalonerne i Gribskov til samtalesalon. Bare duk op, men medbring gerne frugt eller noget sødt til kaffen.
Det foregår far klokken 15 til 17 på Frivilligcenter Helsinge, Møllestien 6, 3200 Helsinge
Arrangementet har sin egen Facebook-event, hvor du kan følge med. Du kan også få mere information ved at ringe på 22332513
Hillerød X 2
Hillerød Bibliotekerne
Hillerød bibliotekerne inviterer til Samtalesalon om DANMARK på Hillerød Bibliotek,
Det er fra 16 til 18 og man skal bare dukke op.
Mere info på bibliotek@hillerod.dk
Slotsgade
Tanja Møgelgaard holder i samarbejde med Kaffebar-NormannBlichfeldt i Slotgade 16.30-18.30. Man kan købe kaffe, vin, øl og vand i kaffebaren.
Man kan melde sig til på via deres facebook-event så de har en lille fornemmelse af hvor mange der kommer, men man kan også bare dukke spontant op. Kontakt til Tanja foregår også via facebook-begivenheden.
Holbæk
Samtalesalonerne i Holbæk er en gruppe privatpersoner, der i anledning af Samtaledøgn om DANMARK holder en af deres første samtalesaloner. Det er fra 19 til 21 et sted i Holbæk By. Tjek deres Facebook-side for at se, hvor de ender med at holde det. Man dukker bare op, og kan kontakte Yemisi Malene på 41625543, hvis man vil vide mere.
Kerteminde
Foreningen Kerteminde Biblioteks Venner inviterer til samtalesalon i den gamle byrådssal på Kerteminde Bibliotek, Langegade 13, 5300 Kerteminde fra klokken 16.
Foreningen virker til gavn for bibliotekets betydning, med en tale- og samtaletradition der har oprindelse i en højskolekultur. Så værterne kører primært med deres egne oplæg, spørgsmål og samtaleteknikker.
Der bliver serveret lidt snacks og forfriskninger, men man er meget velkommen til også selv at bringe lidt godt med til bordet.
Man dukker bare op, men man er velkommen til høre nærmere på mail formand@kertbibvenner.dk eller sms 30362814
København X 7
Østerbro
Charlotte Burgess inviterer til samtalesalon og et glas vin hjemme hos sig selv på Østerbro. Det er klokken 19 til 21, og du må gerne medbringe snacks til vinen.
Charlotte har deltaget i mange af Borgerlysts arrangementer og samtalesaloner gennem tiden, men dette er en af de første gange, hun selv er værtinde. Hun vil meget gerne have gæster, hun ikke allerede kender og som er helt anderledes end hende selv. Men der er begrænset antal pladser, så send en SMS 22555422 for at høre, om der er flere pladser tilbage – sådan får du også den præcise adresse.
Københavns Universitet, Amager
Retorikerne på Københavns Universitet holder en Samtalesalon om DANMARK med særligt fokus på retorisk medborgerskab og dansk debatkultur.
To af landets fremmeste retorikforskere – Professor Christian Kock og lektor Lisa Storm Villadsen – holder minioplæg om deres nyeste forskning. Og den seje studerende Martin Fehr Therkildsen, der længe har været en del af Borgerlyst-miljøet er vært.
Arrangementet er åbent for alle – og man behøver bestemt ikke at være retoriker for at deltage. Det er en chance for alle nysgerrige, der både gerne vil have et skud ny viden og har lyst til at snakke om debatkultur.
Det er klokken 10 til 12 på Københavns Universitet Amager i Njalsgade. Lokalet oplyses senere. Læs mere i Facebook-eventen.
København K
Nilas Bay-Kofoed, der er medstifter af Alternativet, inviterer folk fra alle politiske ståsteder, partier og organisationer til at snakke om demokratisk nytænkning og politisk kultur.
Hvor skal vi hen, du? Vi kan jo sådan det bare gå i gang med at skabe et politisk system, som er både smukkere og bedre end det, vi har i dag. Når det handler om demokrati og politisk kultur starter det i den grad med os selv. – Så hvor skal vi starte? – Hvilke borgermuskler skal vi have trænet? – Hvordan kan vi sammen og hver for sig være med til at præge udviklingen og tage ansvar for skabelse af det nye, som vi ønsker skal komme?
Kom og tag del i samtalerne i Alternativet lokaler på Åbenrå 33, lige ved Nørreport st.
fra 19:00 til 21:15.
Det kræver ingen tilmelding, og du skal ikke medbringe noget. Bare duk op.
Læs mere på og kontakt via Facebook-begivenheden
Mariendal Friskole
Alle elever deltager på tværs af klassetrin i Samtaledøgn om DANMARK. Samtalesalonen er kun for skolens elever, men lærer Nina Faartoft har lavet en “børnificeret” udgave af samtalemenuen, der kan fungere på flere klassetrin, og som andre skoler er velkomne til at bruge. Den kan du downloade her: Skolesamtalesalon om Danmark, udarbejdet af Nina Faartoft, Mariendal Friskole
Tårnet på Christiansborg
Borgerlyst samler 100 samtidsaktører i Tårnet på Christiansborg. Nadja Pass og Helle Solvang er værtinder. Den åbne tilmeldingsrunde til dette arrangement sluttede 15. februar, og de sidste pladser bliver fordelt til folk, vi opfordrer direkte til at deltage, fordi vi kan se på deltagerlisten, at netop deres perspektiver, faglige vinkler eller ståsteder mangler.
Vi opfordrer dig til at bakke op om de andre arrangementer – eller måske ligefrem selv at holde en samtalesalon om DANMARK. Se her, hvordan.
Vanløse
Kirsten og Hans Grishauge, der er erfarne værter, inviterer til samtalesalon derhjemme. Medbring gerne lidt til kaffen/theen.
Der er begrænset antal pladser, der fordeles efter først-til-mølle-princippet. Kontakt Hans på hans@grishauge.dk eller SMS 20145471 for at høre nærmere, melde dig til og få oplyst den præcise adresse.
Vesterbro
Jørgen Oldenborg fra Humanistisk Samfund lægger lejlighed til en samtalesalon om DANMARK. Humanistisk Samfund er en forening, der på humanistisk grundlag bl.a. forestår ikke-religiøse ceremonier ved de store livsovergange og i øvrigt arbejder for en adskillelse imellem stat og kirke. Deres lokalafdeling på Vesterbro har tidligere afprøvet samtalesalon-teknikkerne til deres møder. Så til dette arrangement bliver der på en gang mulighed for at samtale om Danmark og at få indblik i foreningens arbejde og tankegang.
De indretter en lavpris-bar.
Der er begrænset antal pladser. Kontakt Jørgen Oldenborg på jo@humanistisksamfund eller 4115 3217 for at melde dig til og få oplyst den præcise adresse.
Køge
Toni Spring har taget udfordringen op og afholder en af sine allerførste samtalesaloner. Det foregår privat på Byledet 9, 4600 Køge. Fra 17 til 19 til fredagsvin/øl – medbring det I har lyst til til bordet.
Du er velkommen til bare at dukke op – men hvis du vil vide mere kan du kontakte Toni på 40890007
Lystrup
Virksomhedsfællesskabet OfficeLab Kirstinelund inviterer til samtalesalon om DANMARK.
Det foregår i Cafe Kirstinelund, Skærringvej 100, 8520 Lystrup 15 til 17. Kontakt Marie Grønborg Bak på 61388465 for mere information.
Nykøbing F
Teatret Masken, der tidligere har afholdt samtalesalon og Guldborgsund-bibliotekerne har slået sig sammen for at holde en Samtalesalon om DANMARK.
Det er fra 14 til 16 og foregår på Guldborgsund Bibliotekerne. Kongensgade 43, 4800 Nykøbing F. Kontakt Dorte Tissot Hansen og Ulla Kardel, Guldborgsund-bibliotekerne på 54731600 for mere information.
Odense
Heidi Jønch-Clausen inviterer til Samtalesalon på Medietorvet, Syddansk Universitet fra 15 til 17.
Der vil være kaffe og kage. Og du skal bare møde op. Skriv til Heidi på Hjc@sdu.dk, hvis du vil vide mere.
Roskilde
I anledning af Samtaledøgn om DANMARK har en gruppe borgere har slået sig sammen for at holde en af deres første samtalesaloner.
Det foregår i Byens Hus (Den tidligere byrådssal) på Stændertorvet i Roskilde fra 19.30 til 21.30. Man skal bare dukke op og man behøver ikke at medbringe noget. SMS til Gunilla Rasmussen på 22630090, hvis du vil vide mere.
Silkeborg
Annemarie Kondrup Larsen inviterer til en Samtalesalon om DANMARK i Baghuset 15B, Søndergade 15b, 8600 Silkeborg. Det er klokken 19, og man kan købe kaffe og the på stedet.
Der er begrænset antal pladser, der kan reserveres efter først-til-mølle-princippet ved at sende en SMS til 21913475. Se også Facebooksiden Baghuset 15B.
Skive
Ida og Lasse inviterer til en klassisk samtalesalon om Danmark.
Det er 19:30 til 21:30 og foregår på Huginsvej 7, 7800 Skive, Fælleshuset i Andelsboligforeningen Thorshammer. Du skal ikke medbringe noget, og du er velkommen til bare at dukke op. Men skriv til englyst.lasse@gmail.com, hvis du vil vide mere.
Stege
Benny Rasmussen fra foreningen Tværsam holder samtalesalon på Stege Bibliotek. Tværsam er en agenda 21 forening der arbejder for en ny dagsorden der også omfatter måden vi er sammen på, og taler sammen på, lytter til hinanden på. De kommer primært til at køre med deres egne samtaleteknikker undervejs.
Det foregår på Stege Bibliotek fra 15 til 17. Medbring kaffe/brød til eget forbrug.
Der er begrænset antal pladser. Skriv til info@tvaersam.dk for at høre nærmere og sikre dig en plads.
Tranum
Lise og Heidi inviterer til en af deres allerførste samtalesaloner. Det er fra 15.30 til 17.30 og foregår i Tranum Gymnastikforenings Klubhus, Baunehøjvej 7, 9460 Brovst.
Man skal bare dukke op, og man kan købe øl/vand.
De foretrækker henvendelser gennem denne Facebook-begivenhed. Men man kan også høre nærmere på 51929697
Vedbæk
Sille Schirmer, der står bag Tur med en fremmed og er en god ven af Borgerlyst har i anledning af samtaledøgnet sammensat en helt særlig udgave af Tur med en fremmed. Det er en gå-tur på 2 timer, hvor du i to omgange sættes sammen med en anden fremmed og får mulighed for nysgerrigt at spørge ind, blive lyttet til, reflektere og filosofere. Vi lægger ud med en tematik rundt om “livsfylde,” hvilket er en del af “Tur med en fremmeds”-ideen og undervejs laver vi et samtalepartner- og emneskift og taler om Danmark med udgangspunkt i samtalemenuen for Samtaledøgn om Danmark. Gennemføres uanset vejret, så vær klædt efter forholdene.
Det er fra 16-18. Vi mødes v. Vedbæk station på vandsiden, v. bænkene v. cykelstativerne. For evt yderligere info ring: 20859024
Viborg
Viborg Bibliotekerne inviterer til Samtalesalon om DANMAK fra 15 – 17 på Skakbrættet på Hovedbiblioteket.
Vrå – OBS 2. marts
På Vrå Højskole holder de hveranden onsdag (ulige uger) fællesspisning for højskolens venner og byens borgere, hvorefter vi følger op med et kulturelt/socialt arrangement. De synes, at samtalesalonen om Danmark er som skræddersyet til sådan en onsdag. Derfor har vi givet dem lov til at tyvstarte samtaledøgnet onsdag den 2. marts.
Det er på Vrå Højskole. Onsdag den 2. marts klokken 19.30.
Man dukker bare op, men du er velkommen til at ringe på 98 98 10 10 eller 25 37 49 32 for at høre nærmere. Læs mere her